Ting du kan opleve gratis på Institutionsdagen d. 6 september
På selve dagen vil vi stå klar og informere jer om, hvor I finder de forskellige aktiviteter.
Stenkast & Hammerkast (med skumsten og skumhamre)
Her kan man træne kasteteknik og øjehåndkoordination.
Kamptræning
Her kan man blive undervist i rollespilskamp og blive klar til det rullende slag.
Det Rullende slag
I kamp-området handler det om at slås.
Der kæmpes gruppe-kampe. 2 stor-hold imod hinanden. Imens de 2 hold kæmper gør det 3. hold sig klar med nye deltagere. Hver gang et hold har vundet, må de tage en kamp til, imod en ny modstander. Taberne går ud af arenaen og må selv vurdere hvorvidt de vil vente og tage en kamp mere, eller gå videre.
Fortæl en historie
Kom og vær med til at skabe en historie. Man kan selv vælge, om man vil finde på det hele selv, eller lade sig inspirere af fortællekort. Historien kan skrives ned eller bare nydes i fællesskab
Tegneworkshop
Her kan man tegne lige præcis det monster, fantasy-væsen eller andet man har lyst til. Vi sørger for tegneguides, hvis man har lyst til lidt inspiration
Nørd ned i spillenes verden
Der vil være brætspil og kortspil til alle aldre og støtte til at komme i gang. Det bliver bl.a. muligt at spille Varulv.
Sanglegsworkshop
Kom og vær med til at lege sanglege med eventyr- og fantasytema.
Slå en mønt
Alle får mulighed for at slå deres egen mønt.
Ansigtsdekoration
Alle får mulighed for at få en ansigt-stencil med et fantasymotiv.
Find de gemte Griffer
Sidst, men ikke mindst, inviterer vi jer til at udforske hele markedet, imens I leder eft er Grifferne.