Institutioner

Institutionsdag på Fantasydage

I samarbejde med Gentofte kommune inviteres alle landets fritidsinstitutioner, skoler, og andre dagtilbud til at besøge den eventyrlige festival Fantasydage.

Fredag d. 8. september er Institutionsdag på Fantasydage. Dagen byder på en række særlige tilbud og aktiviteter for institutioner og entréen er gratis for alle skoler og børneinstitutioner i Danmark. Børnene vil, ved indgangen, få et armbånd på, som gælder alle markedets åbningsdage. Dvs. deres armbånd giver gratis adgang HELE weekenden.

Giv jeres børn en uforglemmelig dag. Udover Festivalens store marked og mange spændende workshops og events, er der konkurrencer og rollespil særligt rettet mod børn – især hvis man kommer som skoleklasse eller lignende gruppe. Efter middag kan alle børn deltage i ”Det Store Slag” som bliver

Danmarks største Rollespils-slag!

Fantasydage er en oplagt mulighed for at tilbyde børn og unge en anden og mere spændende form for undervisning uden for den vante ramme i skolen. Festivalen byder på historiefortællinger med mange elementer fra fantastiske genrer, der kan bruges i et tema om eventyr eller fantasylitteratur. Festivalen i sig selv vil også være et oplagt emne til et essay. Underviser du i kreative fag, kan man se masser af inspirerende kostumer og håndværk, og lære om hvordan, de er blevet til. Ligeledes kan fysiske fag som idræt, natur og udeliv inddrages i undervisningen, gennem rollespilskamp med latexvåben, konkurrencer i bueskydning og lign. aktiviteter.

Der er masser af siddepladser på markedet, hvor man kan få en lille pause fra alle de mange aktiviteter. Her kan man nyde sin medbragte madpakke eller noget af den lækre mad/drikke, som I kan findes i vores hyggelige krostue.

Tilmelding er en forudsætning for deltagelse.

Hvis du har spørgsmål så kontakt Daniel fra Eventyrridderne på:
daniel@fantasydage.dk eller tlf.: 23 23 49 64