Presse, fotoregler og samtykke
Pressekontakt: Tina. Email: tina@fantasydage.dk
Vejledning for videooptagelser og fotografering
§1. Al presse skal følge Dansk Journalistforbunds retningslinjer, dansk lovgivning samt FDs pressevejledning.
§2. Al færden ved FD sker på eget ansvar.
§3. Det er ikke tilladt at færdes indenfor sikkerhedsområder ved de forskellige aktiviteter. Anvisninger fra FDs personale skal til enhver tid følges.
§4. Man må kun lave videooptagelser, samt tage billeder af enkeltpersoner, hvis man har personens accept.
§4.1 Stemningsbilleder er dog undtaget.
§5. Ved videooptagelser og billeder af salgsboder og personale skal der indhentes accept fra salgsstedets personale.
§6. Ved videooptagelser og billeder af aktører i deres lejr skal der indhentes accept fra personer i lejren.
§7. Der må IKKE laves videooptagelser eller tages billeder af aktører og personale som er tilskadekomne.
§8. Hvis FD eller gæster ønsker videooptagelser eller billeder fjernet, skal denne forespørgsel følges.
§9. Billeder og film sendt til FD via mail eller sociale medier vil så vidt muligt blive krediteret til fotografen, dog ikke ved brug på markedsføringsmateriale, eks. flyers, plakater, annoncer m.m. for FD.
§9.1. Fotografen ejer rettighederne til film og billeder og kan bruge dem efter eget valg. Dette gælder hvis fotografen vælger at sælge film og billeder. Dog SKAL der noteres at film og billeder er taget ved FD.
§9.2. FD har brugsrettighederne ved tilsendte film/billeder jvf.§9. Film og billeder kan frit og uden beregning bruges af FD både til trykte og digitale medier samt presse uden yderligere aftale med fotografen.
§10. FDs arrangører og mediegruppe har sidste ord i enhver konflikt eller spørgsmål omkring pressereglerne og deres beslutninger skal følges. Ved spørgsmål som presse under markedet henviser vi til Pressekontakt: Tina. Email: tina@fantasydage.dk