Arrangørgruppen
Fantasydage arrangeres af Eventyrriddernes Rollespilsforening i samarbejde med Københavns Historiske Marked. Arrangørgruppen har bred erfaring inden for rollespil, cosplay, events, middelaldermarkeder og underholdning.
Daniel Benjamin Clausen
Hovedarrangør – daniel@fantasydage.dk – Tlf: 23 23 49 64
Daniel har mere end 25 års erfaring med at arrangere rollespil og events og har stået for nogle af Danmarks største rollespil for både børn og voksne. Han har arrangeret faste kampagner i Radiomarken ved Bagsværd sø og pt. ”Det Nye Rige” ved Frieboeshvile i Lyngby, samt et utal af fødselsdage o.lign. Daniel er daglig leder af Eventyrridderne og har stået for rollespilsaktiviteter på Københavns Historiske Marked (tidligere KMM), Langelandsfestivalen, Bardatræf, Roskilde Dyrskue, i mange storcentre og på skoler og institutioner.

Ida Juul Farver
Boder og publikum – ida@fantasydage.dk
Ida har 20+ års erfaring som event- og projektleder og driver til daglig ReCreate; en virksomhed hvor psykisk sårbare designer og producerer rollespilsudstyr og upcyclede træmøbler og læderudstyr. Hun er udannet i erhvervssprog og ledelse og har spillet rollespil i 23 år, heraf de otte som forkvinde for Rollespilsforeningen Hareskoven.

Anne Sofie Bacher
Sociale medier og cosplay – anso@fantasydage.dk
Anne Sofie har afviklet events for Eventyrridderne i tre år og cosplayet i over fem år; det sidste halve professionelt som AnsoCosplay. Hun har op mod 50.000 følgere på sociale medier og har blandt været ansvarlig for Sociale Medier på Langelandsfestivalen.

Christina Bruhn
Aktører, publikum & info – christina@fantasydage.dk
Christina har 10+ års erfaring som pædagog, hvor hun er specialiseret i skole/fritid med profil i natur- og udeliv. Christina har derudover arbejdet som frivillig i flere år på Smukfest, hvor hun har været involveret i alt fra stagecrew, forplejning af kunstnere til at bygge forskellige projekter rundt omkring i området.
Christina har dertil været sekretær for Rollespilsforeningen Hareskoven i nær ved 5 år, og hun har desuden arbejdet professionelt som freelancedekoratør i eventbranchen.

Nitte Schmidt & Thalia Søgaard
Frivilligkoordinering – frivillig@fantasydage.dk
Nitte er uddannet i international event koordination og har 6 års erfaring med projektkoordinering og konceptudvikling i forbindelse med bl.a. Magiske Dage Odense og har været i cosplay- og rollespilsmiljøet i op mod 10 år. Nitte står for den koordinerende del af de frivillige. Primært ”bag skærmen”.
Thalia har være aktiv i rollespilsmiljøet længe med alt fra udvikling af rollespilsteknikker til koordinering af førstehjælp. Thalia står for ”front desk”-delen af frivilligkoordinering. Det er Thalia, du møder, når du tjekker ind og skal have vist vej til din afdeling, og hun hjælper dig gladeligt, hvis du har svært ved en opgave, eller der er noget, der trykker.


Micky Winther Ronnenberg
Indgang
Micky er 27 år, og har siden han var 16 været med til at lave Københavns Historiske Marked (tidligere KMM), hvor han de sidste mange år har stået for entréen. Han arbejder med at sælge mjød til dagligt, og så har han spillet rollespil siden han var en lille dreng. I dag spiller han mest PnP, men får også luftet sit live-gear fra tid til anden. Micky elsker at byde gæster velkommen til eventyrlige markeder og glæder sig til at byde jer alle velkommen en magisk oplevelse på Fantasydage.

CG Security – Sikkerhed
CG Security – Sikkerhedsansvarlige. Siden begyndelsen har Calmar & Gunnar fra CG Security planlagt sikkerheden og stillet med samaritter på Fantasydage. De har tilsammen mere end 17 års erfaring med planlægning og afvikling af logistik og sikkerhed på festivaler i Danmark. Når de ikke planlægger logistik og sikkerhed på festivaler, bruger de tiden i deres tryk virksomheden CG TRYK.

Kim Czichelski Svejgaard
Middelaldertelte og materiel
Kim er hovedarrangør for Københavns Historiske Marked (tidligere Københavns Middelaldermarked). Igennem 13 år har han bygget markedet op til et af Danmarks største, der sidst havde mere end 30.000 gæster. Kim tager middelalderen med til Frilandsmuseet og bidrager med telte, borde-bænke og et hav af rekvisitter.
